STEP BY STEP
Fase 1 – Rådgivning og projektstyring
Vi er mestre i at skabe optimeret adfærdsdesign og leverer professionel rådgivning gennem hele processen – fra idéoplæg til montering af de færdige løsninger.
Fase 2 – Grafisk design
Det grafiske arbejde udvikler vi ofte i samspil med en fastlagt designmanual. Designet kan få den visuelle orientering til at fremstå som udsmykning – et synligt bindeled mellem det fysiske rum og brugerne.
Fase 3 – Materialevalg
Vi har stor respekt for bygningens arkitektur og vælger materialer med omhu, fordi de kan gøre en stor forskel. Ikke bare for det færdige skiltekoncept, men for hele bygningens udtryk. Materialer kan være ædelmetaller som messing, tombak og stål. Det kan være træ, folie, akryl – eller et mix.
Fase 4 – Produktion
Produktionen i vores eget værksted ligger hos erfarne fagfolk i tæt samarbejde med projektleder og grafiker. Arbejdsgangen sikrer forståelse for opgavens art, og at tidsplan og budget overholdes.
Fase 5 – Implementering + Montering
Vores team af uddannede fagfolk arbejder struktureret med implementering og opsætning – ofte med en stram deadline.
Fase 6 – Evaluering
Det er vigtigt at evaluere på det færdige wayfinding skiltekoncept, når alt er integreret, og huset er taget i brug. Fungerer henvisningerne som tænkt, eller skal der evt. tilføjes eller ændres på nogle skilte.