At være til stede og blive bemærket er selve formålet med at deltage i messer og udstillinger. Derfor vælger nogle virksomheder en omfattende løsning med udsmykning af hele messestanden og profilering af virksomheden med fx logobannere, roll-ups, matrixrammer med og uden lys, skridsikker gulvprint og små logoflag. Gerne suppleret med foldere, visitkort, plakater og andre profilerende tryksager til uddeling.
Andre vælger en mindre udgave, som ikke nødvendigvis skaber mindre opmærksomhed. Det kommer an på den visuelle kommunikation, som kan være unik uden at være højtråbende. Hovedsagen er, at materialerne opfylder de mål, du sætter dig.
Aspekt Visuel Kommunikation kan stå for hele processen og rådgive undervejs fra udvikling af materialerne, over design og produktion til montering. Vores professionelle montører sørger gerne for ophæng på stedet, hvis I ikke vil gøre det selv.
Et event som et firmajubilæum, en festlig sommerfest, et åbent hus, en lancering, en konference, udsmykning af et showroom eller noget helt andet, kan nemt spices lidt op med beachflag som skaber synlighed og liv. Plakatprint i en A-buk stander eller et storformat print på figurskåret skumplader eller lign.