Hos Aspekt Visuel Kommunikation printer vi stort og småt. Fra visitkort til monumentale vægdekorationer. Med dygtige grafiske designere, kompetente produktionsfolk og montører med mange års erfaring inhouse kan vi stå for hele processen fra første brief til færdigt arbejde. Vi designer og producerer brochurer, pjecer, postkort og plakater til kampagner. Vi kan specialdesigne printløsninger med små finesser og spændende trykeffekter. Eller masseproducere en folder, der skal ud i hele landet.
Meget af vores print er på folie, som skal udsmykke vægge, vinduer eller facader. – Eller sikre et budskab på en bil, en ladcykel eller et gulv, hvor det er nødvendigt at printe på skridsikkert laminat for at undgå uheld. Printfolie kan beklæde bordplader, skraldespande, skabslåger og andet inventar, som trænger til fornyelse. Og folde sig ud på store flader som rene kunstværker eller stemningsskabende baggrunde.
Med egen produktion kan vi levere kvalitet hele vejen. Vores hold af fagfolk kan vælge de rette printmedier, som tager højde for alle nødvendige hensyn, og montere professionelt. Vil du for eksempel sikre en miljøvenlig løsning, kan vi printe på tapet af bæredygtigt materiale eller på PVC-fri folie.