Bildekoration og vogndekoration til erhvervsbiler er en af de oplagte reklamesøjler som hurtigt videreformidler et budskab ved at promovere og skabe synlighed for virksomhedens brand.
Dekorationerne ses ofte i bybilledet og skaber hurtig genkendelse med mange eksponeringstimer på vejene. En god og effektiv “eyecatcher”, som nemt kan udskiftes eller demonteres igen.
Med 30 års erfaring, er vi superrutineret i at dekorere firmabiler og vi tør slet ikke gætte på, hvor mange biler, vi har dekoreret gennem tiden. Men det er mange. Rigtig mange!
Vi er med hele vejen; Vi tegner din visuelle identitet, producerer og monterer den endelige vogndekoration. Monteringen foregår gerne i vores egen montagehal i København Nordvest, på jeres adresse – eller evt. direkte hos bilforhandleren, inden bilen afleveres til jer.
Vores montageteam er uddannet skilteteknikere, så vi er trænet og uddannet i at dekorere bilen korrekt.
Vi ved hvilke materialer der bedst egner sig og ved præcis hvad der skal til, for at skabe den optimale synlighed for jeres brand.
I er altid velkommen til at komme forbi og husk; vi byder gerne på en varm kop kaffe og lynhurtig WiFi, mens du venter på din bil.
For nogle handler det om en minimal udsmykning af bilen – enten med en simpel logostreamer på siden af bilen, eller måske kun det lovpligtige CVR nr. og firmanavn, som der kræves synliggjort på erhvervsbiler.
Andre ønsker at gå “all-in” med farverig grafik eller fotos i storformatsprint. Det handler om at ramme jeres stil og ønsker, som gerne bør gå hånd i hånd med jeres øvrige visuelle identitet og grafiske linje.
Vi dekorerer både enkle bildekorationer, større vognparker eller totalindpakninger.